Spring til indhold
Fyns Kran Udstyr A/S
Case · Maersk Training, Esbjerg

Case: Opsætning, reparation, vedligehold og kontrol af krananlæg

Hos Maersk Training i Esbjerg er lovkravet om ét årligt kraneftersyn slet ikke nok. Derfor foretager Fyns Kran Udstyr eftersyn på alle kraner og krananlæg hver måned.

To mænd ved poolfaciliteterne hos Maersk Training i Esbjerg
Eftersyn om året i stedet for ét
12
Belastningstest om året
1
Servicemontører på kort varsel
24/7
Udfordringen

Et hårdt miljø kræver hyppige eftersyn

Kraner og krananlæg hos Maersk Training arbejder dagligt i et hårdt miljø, både i træningsområdet på havnen og ved poolfaciliteterne på Ravnevej i Esbjerg. Fugt, saltvand, vejr og vind er blot nogle af de faktorer, der spiller ind, og derfor går der kun en måned mellem hvert eftersyn.

Ved et eftersyn foretager vores servicemontører funktionstest, visuel kontrol og smøring af stålwire og mekaniske dele, og én gang om året også en belastningstest. Service, fleksibilitet og kvalitet er nøgleordene hos Maersk Training, og de samme krav stilles til leverandørerne.

▶ Casen fra Maersk Training
“Det er vigtigt for os, at vi ikke har nogen nedetid på vores kraner og krananlæg. Men endnu vigtigere er det, at sikkerheden er helt i top, så derfor prioriterer vi, at der foretages disse hyppige eftersyn.”
Thomas Vallentin West · Sales Manager, Maersk Training i Esbjerg
“Vi er rigtig glade for den fleksibilitet og service, som vi modtager igennem kranserviceafdelingen hos Fyns Kran Udstyr. Vi kan stole på, at servicemontørerne kommer med kort varsel, hvis vi oplever problemer med vores krananlæg, uanset hvornår på døgnet vi kontakter Fyns Kran Udstyr.”
Thomas Vallentin West · Sales Manager, Maersk Training i Esbjerg
Serviceaftale

Få en serviceaftale

En serviceaftale hos Fyns Kran Udstyr er din garanti for, at de lovpligtige eftersyn udføres til tiden, professionelt og efter gældende regler.

  • Defekter og slid bliver opdaget, før de giver driftsstop og uheld.
  • Vi kontrollerer og tester efter producentens forskrifter og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 428.
  • Du er garanteret hurtig hjælp 24 timer i døgnet, 365 dage om året, for en fejlfri og sikker drift af dine kraner.
Kontakt os på 70 15 20 15
Testvogne fra Fyns Kran Udstyr holder klar på havnen

Skal vi også passe på jeres kraner?

Vi tilpasser eftersynene til jeres miljø og behov: fra det lovpligtige årlige eftersyn til månedlig kontrol.